
10 til Forskel er en månedlig afstemning blandt projekter, der bliver præsenteret i korte videoer på Spar Nord Fondens hjemmeside. Vinderne modtager 10.000 kroner til deres lokale projekt.
Gymnastikholdet deltog i august i verdens største gymnastikfestival og ved hjælpe af 10 til Forskel fik holdet den økonomiske hjælp, der gjorde, at hele holdet kunne komme med på rejsen, og ingen skulle stå uden for fællesskabet.
- De 10.000 kroner betyder rigtig meget. Det er med til at reducere totalprisen for alle deltagere, det gør at alle kan deltage uanset økonomisk status, og vi kan derfor få hele holdet og alle trænere med, udtaler Tine Hasgaard, forældermedlem af Støtteforeningens bestyrelse.
Det stærke fællesskab betyder meget for gymnastikholdet, og netop fælles oplevelser og rejser er med til at styrke det. Det var også på baggrund af en fælles indsats, at gymnasterne vandt 10 til Forskel. Og lige dét, at være sammen om noget og mærke sammenholdet, betyder meget for gymnastikholdet:
- Fællesskabet, og det at skabe oplevelser sammen, betyder enormt meget for os, og vi bliver helt sikkert bedre gymnaster af vores gode fællesskab, siger Tine Hasgaard.
Gymnaestrada er verdens største gymnastikfestival, hvor gymnaster fra hele verden deltager i fællesskabet omkring gymnastikken. Danmark var repræsenteret med 17 hold, hvor TSA Acrolife var et af dem, der var afsted for at vise dansk gymnastiktalent frem.
10 til Forskel er en unik mulighed for at realisere projekter, der samtidig engagerer og skaber sammenhold blandt deltagerne. Hver måned er der 10.000 kroner på spil og dermed en ny mulighed for at realisere projekter til glæde og gavn for fællesskabet.
I Spar Nord Fonden opfordrer vi ildsjæle fra klubber, foreninger, skoler, børnehaver, integrationsprojekter, kulturelle institutioner m.v. til at uploade deres gode projekter.
Upload dit projekt og deltag i 10 til Forskel her.