Sparnordfonden.dk bruger cookies til at indsamle statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.   Acceptér cookies   |   Læs mere

100.000 kroner fra Spar Nord Fonden dækker julehjælp til 100 familier, julegaver til indsatte og gavehjælp til varmestue-brugere i Aarhus

16-12-2016 kl. 16:12
Kirkens Korshær har fokus på sine tre brugergrupper, især nu hvor vi nærmer os jul – og hvor samvær, julegaver, julehygge og det at kunne glæde børnene i særdeleshed står højt på en ikke særlig opnåelig ønskeseddel.

 

For Erling Sørensen, direktør for Spar Nord Aarhus og dermed Spar Nord Fondens forlængede lokale arm, er juletiden også tid til eftertænksomhed.

”Tænk at vi i Kirkens Korshærs ansøgning kunne læse om ’fattige i Aarhus’ og det store behov for hjælp, omsorg og støtte for at komme ordentligt igennem julen. Efterfølgende har jeg også erfaret, at behov for julehjælp generelt stiger. Det berører mig meget – både fordi det snart er jul – og fordi det er skræmmende kendsgerninger i vores land og altså også i min by, siger direktøren for Spar Nord i Aarhus.

Ifølge Niels Bjørnø fra Kirkens Korshær i Aarhus oplever de fleste brugere af Kirkens Korshær ikke at slå til i forhold til deres begrænsede kontakt til familier og børn. De har end ikke mulighed for at bidrage med gaver eller råd til en enkelt dag med hyggeligt julesamvær. Julehjælpen vil derfor gøre en kæmpe forskel for brugernes kontakt til deres børn og familier.

Med Spar Nord Fondens donation på 100.000 kroner vil 100 familier hver kunne få ca. 1000 kroner i julehjælp - varmestuernes brugere, som stadig har tilknytning til deres børn, vil modtage hjælp til gavekøb og indsatte i Aarhus arrest vil få en julegave og dermed forhåbentlig en opmuntring i en svær tid.

 

Information

For yderligere oplysninger:

Direktør for Spar Nord Aarhus, Erling Sørensen, 21 61 82 71 / ers@sparnord.dk

Kommunikationschef for Spar Nord Fonden, Elisabeth Rosenbeck Viksnins, 96 34 43 72 / elisabeth@sparnordfonden.dk  

 

Om Spar Nord Fonden:
Spar Nord Fondens vision er at være katalysator for menneskelig udvikling og være den økonomiske medspiller, når ildsjæles initiativer og aktiviteter skal blive til virkelighed. Hvert år donerer Spar Nord Fonden mellem 30 og 40 millioner kroner til kultur, idræt, forskning og velgørende formål – både lokalt og nationalt.

 

 
 
 
 
Del siden