Sparnordfonden.dk bruger cookies til at indsamle statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.   Acceptér cookies   |   Læs mere

Spar Nord Næstved uddeler 48.500 kroner til nye lokale initiativer

04-10-2016 kl. 10:10
Naestvedny

Spar Nord Næstved kan på vegne af Spar Nord Fonden overrække intet mindre end48.500 kroner til 5 foreninger og fællesskaber i Næstved og omegn, der alle har søgt om midler til realisering af nye initiativer i lokalområdet.

Også i årets 3. kvartal har interessen for at søge midler fra Spar Nord Fonden været stor blandt foreninger og andre fællesskaber i Næstved og omegn. Derfor kan Spar Nord Næstved nu overrække intet mindre end 48.500 kroner til 5 foreninger i lokalområdet, der alle ønsker at realisere nye initiativer til glæde for borgerne i Næstved.

- Det vidner om en stærk foreningskultur, når vi alene i årets 3. kvartal kan overrække donationer for 48.500 kroner til 5 lokale foreninger og fællesskaber, der alle har det tilfælles, at de har et brændende ønske om at realisere nye menneskelige og sociale initiativer i Næstved og omegn, siger direktør i Spar Nord Næstved, Bjarne Elmelund Nielsen.

Af små og store initiativer, der i årets 3. kvartal modtager støtte fra Spar Nord Fonden, kan nævnes: Næstved Sportscollege, Mærk Næstved Foreningernes Dag og Sct. Jørgens Jazzklub.

Donationerne medvirker blandt andet til at finansiere undervisning og træning for eleverne på Næstved Sportscollege, Mærk Næstved Foreningernes Dag 2016, hvor kommunens foreninger samles og videndeler og en mini jazz festival for Sct. Jørgens Jazzklub, fortæller Bjarne Elmelund Nielsen.

Fondskronerne når nye højder

Den positive stigning i ansøgninger til Spar Nord Fonden har i 3. kvartal af 2016 medført samlede bevillinger for 10.509.555 kroner til foreninger og fællesskaber, hvilket er det højeste beløb for et kvartal i mange, mange år. De lokale donationer udgør knap 1.500.000 kroner. For Spar Nord Næstvedbetyder det, at de oplever en positiv udvikling i deres arbejde med at informere borgerne i lokalområdet om mulighederne ved at søge støtte hos Spar Nord Fonden.

- Ikke alene skaber fondsdonationerne nye muligheder for Næstved og omegn, de er også værdiskabende for os som bank, idet vi aktivt kan støtte op om foreningsarbejdet i vores lokalområde og bidrage til at udvikle det, siger Bjarne Elmelund Nielsen.

Det er igen muligt at søge støtte til sit projekt fra starten af 2017, da Spar Nord Næstveds bankråd allerede mødes igen til foråret 2017 for endnu en gang at indstille nye ansøgere fra lokalområdet til at modtage Spar Nord Fondens midler.

Spar Nord Fonden

Årligt donerer Spar Nord Fonden 30 millioner kroner til tusindvis af små og store initiativer rundt om i Danmark. I Næstved er beløbet i 3. kvartal af 2016 på 48.500 kroner, der skal komme de lokale foreninger og fællesskaber til gavn.

 

Kort og kontant

Hvornår: 3. kvartal

Foreninger:

Sct. Jørgens Jazzklub

MÆRK Næstved Foreningernes Dag

Næstved Sportscollege

HGATM - gruppe 4

Fladså Gymnastik

Støttet med: 48.500 kroner.

 
 
 
 
Del siden