Sparnordfonden.dk bruger cookies til at indsamle statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.   Acceptér cookies   |   Læs mere

Tycho Brahe Planetarium bygger Space Lab

25-10-2016 kl. 14:10
Space Lab ProjektbilledeTycho Brahe Planetariet

Nej – Pluto er ikke den yderste og mindste planet i vores solsystem

Tycho Brahe Planetarium bygger Space Lab, et nyt undervisningslokale, der sikrer at læren om vores eget solsystem og univers bliver let tilgængeligt og en leg for eleverne – og som samtidig vil kunne hjælpe lærerne fagligt med et svært område i undervisningen. Spar Nord Fonden støtter projektet med 200.000 kroner.

Peter Bak Larsen, der er direktør på Tycho Brahe Planetarium fortæller, at de har valgt at øge fokus på skoler samt børn og unge i den daglige formidling. De har taget dette valg – både fordi de påtager sig ansvaret om at bistå med viden og faglighed, som blandt andet skolereformen lægger op til – og fordi de ønsker at formidle ”svært stof” på en medrivende og let tilgængelig facon blandt andet via forsøg, aktiviteter og foredrag.

Ansvaret for fremtiden og facts

”I 2025 vil Danmark mangle ca. 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater” – og vores rolle i at det ikke ender helt sådan, siger Peter Bak Larsen, er at undervise endnu flere i den nyeste forskning, vores eget solsystem og universet. Vi kan være med til at løfte elevernes niveau og skabe en interesse for naturfag, som vil række langt ind i de unges fremtid og valg af uddannelse.

Tina Ibsen, der er astrofysiker og formidlingschef på Tycho Brahe Planetarium fortæller: ”Astronomi og rumfart er fantastiske trækplastre til de naturvidenskabelige fag, og er ofte tværfagligt. Derfor er disse fagligheder gode til at inspirere flere unge til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse.

Sideløbende vil vi også fokusere på kvaliteten i undervisningen ved at videreuddanne lærerne inden for astrofysik, astronomi og rumfart. Begge er store områder og svært tilgængeligt stof som kræver hyppig opdatering. Sker det ikke, opstår risikoen for, at eleverne undervises i noget, som ikke er videnskabeligt underbygget.

Space Lab også for familier

Tycho Brahe Planetarium har mange forskellige undervisningstilbud til skoleklasser med i planen. Hvem vil ikke gerne være med til raketteori, byg-selv-raketter og affyring af dem, der bliver lavet af papir ELLER viden om solen, bygning af eget solteleskop og naturligvis observation af solen med både det hjemmelavede og et rigtigt teleskop.

I weekender og ferieperioder har Tycho Brahe Planetarium fuld fokus på børnefamilier. I disse perioder vil Space Lab blive omdannet til kreativt værksted med masser af muligheder. Familierne kan blandt andet designe egen månebase, udføre forsøg med hjælp fra Tycho Brahe Planetariums astro-guider, lave sin yndlingsplanet eller sit eget stjernekort.

Tycho Brahe Planetarium og det nye Space Lab er klar til at tage imod familier og skoler fra januar 2017.

Også for dem på Fyn, i Jylland og i fremtiden

”De gode årsager til Spar Nord Fondens donation er mange, siger Elisabeth Viksnins, kommunikationschef i Spar Nord Fonden. Bestyrelsen bemærkede både det samfundsmæssige ansvar, som TBP påtager sig og viljen til hele tiden at udvikle sig – til glæde og gavn for fællesskabet – i hele Danmark.

Netop ”til glæde og gavn for fællesskabet”, ”uddannelse”, ”børn og unge” står højt i Spar Nord Fondens uddelingspolitik – og at Tycho Brahe Planetarium samtidig tænker på fødekæden til danske naturligvidenskabelige og teknologiske virksomheders arbejdskraft er imponerende.

Ud over Spar Nord Fonden har også Industriens Fond, Knud Højgaards Fond, Frederiksberg Fonden og Hartmanns Fond bidraget med støtte til etableringen af det nye Space Lab.

 

Kort og kontant

Projektnavn: Space Lab til Tycho Brahe Planetarium

Projektejer: Tycho Brahe Planetarium

Støttet med: 200.000 kroner

For yderligere oplysninger:

Direktør for Tycho Brahe Planetarium, Peter Bak Larsen, 33 18 19 91 / 22 69 59 40 / peter@tycho.dk

Astrofysiker og formidlingschef på Tycho Brahe Planetarium, Tina Ibsen, 33 18 19 80 / tina@tycho.dk

Kommunikationschef for Spar Nord Fonden, Elisabeth Rosenbeck Viksnins, 96 34 43 72 / elisabeth@sparnordfonden.dk  

 
 
 
 
Del siden