Sparnordfonden.dk bruger cookies til at indsamle statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.   Acceptér cookies   |   Læs mere

Spar Nord Fonden støtter ny forestilling på Vendsyssel Teater

24-04-2019 kl. 14:04
Vendsyssel Teater åbner dørene til ny forestilling med skuespilleren Hanne Laursen i hovedrollen som sjælekender og urkvinde - i et univers af flasker og helbredende planter. Forestillingen "De 7 slags dråber" kan opleves 2. - 18. maj på Vendsyssel Teater i Hjørring.

Skuespilleren Hanne Laursen har tidligere begejstret publikum både på Vendsyssel Teater og Himmerlands Teater med sin forrygende fortolkning af Shirley Valentine. Nu går hun på scenen som sjælekender og urkvinde - i et univers af flasker og helbredende planter. Med på scenen er musikeren Jacob Rose, der skaber det lydlige univers omkring de gyldne drømmedråber: Bjesk, bitter, brændevin, urtesnaps…

Muntert livsteater om bjesk og kvindekløgt
Scenografien er skabt af Johanne Eggert, som også har fået idéen til denne forestilling - inspireret af myter om urter, kloge koner og ikke mindst af beretningerne om den legendariske Bjesk Signe i Hirtshals.

Susanne Sangill, der er teaterdirektør på Himmerlands Teater, instruerer "De 7 slags dråber". Titlen er hentet fra Susanne Sangills barndom. Hendes bedstemor havde nemlig en flaske med "De 7 slags dråber" stående. Disse dråber kunne kurere næsten alt...

 

Information

Projekttitel: De 7 slags dråber 

Projektejer: Vendsyssel Teater

Støttet med: 150.000 kroner

Kontakt:
Kommunikationschef hos Spar Nord Fonden, Elisabeth Rosenbeck Viksnins, 25 27 04 38 / elisabeth@sparnordfonden.dk 

Om Spar Nord Fonden:
Spar Nord Fondens vision er at være katalysator for menneskelig udvikling og være den økonomiske medspiller, når ildsjæles initiativer og aktiviteter skal blive til virkelighed. I 2018 donerede Spar Nord Fonden mere end 62 millioner kroner til kultur, idræt, forskning og velgørende formål – både lokalt og nationalt. Fondens ambition er at holde samme niveau i 2019.

 
 
 
 
Del siden