Sparnordfonden.dk bruger cookies til at indsamle statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.   Acceptér cookies   |   Læs mere

Unge gymnaster vinder 10 til Forskel og modtager 10.000 kroner fra Spar Nord Fonden

07-10-2019 kl. 11:10

Indsend en video om jeres projekt, stå sammen om at indsamle flest stemmer og vind. 

Med enormt engagement og stort sammenhold lykkedes det gymnasterne fra Ågård Rejsehold at vinde september-afstemningen i 10 til Forskel og dermed sikre 10.000 kroner til deres fælles projekt. Det betyder, at de glade gymnaster nu er rejst til USA for at udbrede kendskabet til dansk gymnastik gennem opvisninger og workshops.

Et ønske om at gøre en forskel fik Ågård Rejsehold til tasterne for at deltage i 10 til Forskel. Spar Nord Fonden står bag konceptet, der har eksisteret siden 2013 og stadig hver måned tiltrækker flere og flere deltagere, der alle har det til fælles, at de kæmper for et projekt og er villige til at stå sammen for at samle stemmer nok til at realisere det. 

10 til Forskel er en månedlig afstemning, hvor projekter uploades med det mål, at vinde de 10.000 kroner, som Spar Nord Fonden sætter på højkant hver eneste måned til gode og vedkommende projekter. Deltagerne i 10 til Forskel skal selv samle stemmer nok til at vinde konkurrencen, der afgøres ved udgangen af en måned. 

På eget initiativ og med de 10.000 kroner i hånden er Ågård Rejsehold netop rejst afsted til USA for at udbrede kendskabet til dansk gymnastik, lave workshops og opleve nye ting sammen. Ågård Rejsehold består af en gruppe tidligere elever fra Ågård Efterskole, og glæden var stor, da de fik beskeden om at have vundet de 10.000 kroner fra Spar Nord Fonden:

-Det er mega fedt, at så mange mennesker ville støtte os i vores projekt, og at vi nu skal til USA, for at vise den helt fantastiske danske gymnastikkultur, fortæller Mads, der er gymnast på Ågård Rejsehold.

Mange projekter har deltaget gennem tiden – og vundet. 10 til Forskel er blandt andet medvirkende årsag til, at det ambitiøse dansehold fra Aars Toy-Story Team kom afsted til VM i Tyskland, Idrætsforeningen Statskundskab kunne fortsætte deres breddefodbold for studerende, Tarm Badminton Klub fik den makker, de længe havde ønsket sig – en boldkanon og Aarhus Tigers Cheerleaders kom afsted til EM ligesom Ringkøbing-Skjern egnens juniorhold, KBH MiniRep & Rep samt Bellinge Gym Performance Elite Team alle fik muligheden for at udbrede kendskabet til dansk gymnastik i andre kulturer. 

10 til Forskel er en unik mulighed for at realisere projekter, der samtidig engagerer og skaber sammenhold blandt deltagerne. Hver måned er der 10.000 kroner på spil, og en ny mulighed for at realisere projekter til glæde og gavn. 

Upload en video om jeres projekt, stem og vind. Læs mere og deltager HER.

 

Information

Projekttitel: Ågård Rejsehold til USA

Projektejer: Ågård Efterskole

Støttet med: 10.000 kroner

Kontakt:
Kommunikationschef hos Spar Nord Fonden, Elisabeth Rosenbeck Viksnins, 25 27 04 38 / elisabeth@sparnordfonden.dk 

Om Spar Nord Fonden:
Spar Nord Fondens vision er at være katalysator for menneskelig udvikling og være den økonomiske medspiller, når ildsjæles initiativer og aktiviteter skal blive til virkelighed. I 2018 donerede Spar Nord Fonden mere end 62 millioner kroner til kultur, idræt, forskning og velgørende formål – både lokalt og nationalt. Fondens ambition er at holde samme niveau i 2019.

 
 
 
 
Del siden