Sparnordfonden.dk bruger cookies til at indsamle statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.   Acceptér cookies   |   Læs mere

28-årig forsker modtager Spar Nord Fondens Forskningspris 2021 for nyskabende og dristig afhandling

08-06-2021 kl. 08:06
Zakaria Djebbare, født i oktober 1992 og post.doc på AAU på Institut for Arkitektur og Medieteknologi har med sin afhandling populært sagt, redegjort for at ”hjernen er langt mere forbundet med resten af kroppen end hidtil antaget” – og hvad det betyder for menneskers oplevelser med arkitektur.
forskningspris2021Foto: Lars Horn

2021-feltet af kandidater til prisen var meget stærkt. Blandt 15 indkomne indstillinger fra professorer på AAU blev bedømmelsesudvalget på Universitetet dog hurtigt enige om, at Zakaria Djebbare var den kandidat, der skulle præsenteres for Spar Nord Fonden og dermed indstilles til årets Forskningspris på 250.000 kroner. 

Udvalget siger blandt andet: ”Zakarias forskning er både original og tværfaglig, samtidig med at han med stor selvstændighed og et enormt drive har udarbejdet og leveret sin afhandling. En forskning og en afhandling, der er både nyskabende og dristig. Der er tale om en redegørelse for, hvordan arkitekturforskning kan gå ud over traditionelle metoder og adressere spørgsmål, der i øjeblikket ikke er i arkitekternes ordforråd.”

Samtidig pointerer udvalget, at prismodtager leverer beregningsvenlig tilgang til hjernen, der giver en meningsfuld forklaring på arkitektonisk oplevelse, og samtidig gives svar på, hvordan arkitektur påvirker oplevelse og krop.

Glas, stål og tårnhøje bygninger eller ældgamle palæer og smalle gader?
Forskellige mennesker oplever forskelligt – og det, der for nogle føles fantastisk, imponerende og enormt flot kan få andre til at tænke skræmmende, uhyggeligt og ganske overvældende og dermed ”flygte” til steder, hvor de oplever tryghed, venlighed og masser af (for dem) atmosfære.

Måske kan Paris bruges som eksempel på – når hjernen ifølge Zakaria Djebbara - er lige så interesseret i ”hvad kan jeg gøre”, som den er i ”hvordan ser her ud”. Hvad man kan gøre i et rum afhænger af bevægelsesmuligheder, som bestemmes både af rummets udseende, men også i det enkelte individs evner til at bevæge sig.

Måske har du – som en af Spar Nord Fondens ansatte – med stor entusiasme gået turen gennem Neuily Sur Seine, over Pont de Neuily og derefter trådt ind i kvarteret La Defense? Et nærmest futuristisk landskab af skyskrabere, marmor, beton og den danske arkitekt Johan Otto Von Spreckelsens 300.000 tons tunge (nye) Menneskehedens Triumfbue.

Og måske har du – efter enorm benovelse, en forfriskning og et par timer blandt de enorme bygninger også fået trang til at bevæge dig mod Latinerkvarteret i ”det gamle Paris”?

Følelsen er svær at sætte ord på, men ifølge prisvinder påvirkes mennesker af omgivelserne. Vi søger hen – måske lige som huleboerne – hvor man føler sig sikker, og hvor man kan beskytte sig selv. 

Hotellobbyer kan også røre huleboermentaliteten. Indretning, materialer og fx lys kan for et menneske betyde ”her slapper jeg af”, mens andre direkte føler sig stresset over at befinde sig der. Et sidste eksempel kan være supermarkedkædens ændring i hyldehøjder. Det gjorde størstedelen af kunder trygge, at det blev muligt at kunne se hen over de mange hylder med varer. 

Zakaria Djebbaras forskning viser også, at ved brug af Virtual Reality og bærbart måling af hjerneaktivitet, samt brugen af banebrydende matematiske teorier om hjernen, viser resultaterne at hjernens bearbejdelse af sanseindtryk og bevægelsesmuligheder bliver sammenflettet, INDEN det når frem til bevidstheden. Det har stor betydning for den intuitive rumoplevelse, som kan være vigtig for eksempel i en lufthavn eller på et hospital, hvor mange gerne hurtigt skal videre. 

Hvor besynderligt det end lyder, tyder resultaterne på, at sanser og bevægelse bør begribes som et enkelt system. Vores oplevelse af rum består af sammenfletning mellem bevægelsesmuligheder og sanseindtryk, der tilsammen bruges til at forudsige rum, således at oplevelse har at gøre med forventning. 

Hjernen påvirkes af rum, før man selv er der. Hvis arkitekter skal designe oplevelse, så skal de designe i tid og forventning end bare i rum.

Coronasikret prisoverrækkelse
Normalt ville prisvinder blive hyldet af en fyldt Europahal forud for AAUs årsfest i Aalborg Kongres & Kultur Center. Som i 2020 afholdes årsfesten heller ikke i 2021. Zakaria Djebbara får sin velfortjente – dog noget mindre – prisfest, når Spar Nord Fondens forskningspris overrækkes ved et arrangement 7. juni på Aalborg Universitet i Rendsburggade i Aalborg, med rektor Per Michael Johansen som vært. 

Forskningsprisen er på 250.000 kroner fra Spar Nord Fonden – og sammen med pengene følger skulptur, som er udført af billedhugger Carsten Fun Jensen.

50.000 kroner af prisbeløbet kan Zakaria bruge til private formål – helt efter eget ønske, og de 200.000 kroner er øremærket til prisvinders videre forskning på AAU. 

 

Information

Kontakt:
Kommunikationschef hos Spar Nord Fonden, Elisabeth Rosenbeck Viksnins, 25 27 04 38 / elisabeth@sparnordfonden.dk 

Om Spar Nord Fonden:
Spar Nord Fondens donationer skal komme et bredt udsnit af befolkningen til gode. Donationerne – der skal gavne og fornøje fællesskabet – gives til aktiviteter, der medvirker til udvikling og sammenhold i lokalsamfundet, kulturelle aktiviteter, sociale formål samt udvikling, der er med til at løse samfundsmæssige udfordringer. 

Spar Nord Fonden donerer årligt omkring 50 millioner kroner til at skabe et levende Danmark - både lokalt og nationalt.

 
 
 
 
Del siden