Sparnordfonden.dk bruger cookies til at indsamle statistik. Når du bevæger dig videre, accepterer du vores brug af cookies.   Acceptér cookies   |   Læs mere

Dødens Teater - Ny, stor udstilling på Vendsyssel Historiske Museum

07-05-2021 kl. 10:05
Der er under nedlukningen arbejdet på højtryk på Vendsyssel Historiske Museum for at blive færdige med museets store udstillingssatsning i 2021: ”Dødens Teater” – om jernalderens mosefund fra Vendsyssel. Efter fire måneders nedlukning er museet og udstillingen, der er støttet af Spar Nord Fonden, nu åbnet.
Dødens-Teater-billede

Gennem mere end 10 store rum i den gamle ”Provstegård” foldes fortællingen om moseofringerne ud, og vi kommer som nutidsmennesker helt tæt på det store drama, som har udfoldet sig omkring disse menneskers liv og død for mere end 2000 år siden.

Vendsyssel Historiske Museums samling bugner bogstavelig talt af moselig, næsten hele skeletter, løse knogler og kranier. De stammer fra mere end 60 mænd, kvinder, unge, gamle og børn. Museets forskning peger på, at menneskeofringer var en vigtig del af vendelboernes åndsliv i jernalderen. At dømme efter de mange fund har det været en praksis, som alle har kendt til. Som noget helt særligt for Vendsyssel har der her i landet været en decideret hovedkult, hvor selve kraniet har indgået som et centralt element i komplekse, religiøse ritualer.

Som en helt særligt element i udstillingen har Vendsyssel Historiske Museum fået mulighed for at låne ”Stidsholtkvinden” fra Nationalmuseets samling. Kvinden fra Stidsholt syd for Sæby blev fundet i en mose i 1859 og er et velbevaret moselig med hud og hår bevaret. Som gæst i udstillingen kan man komme helt tæt på det halshuggede kvindehoved, som for første gang nogensinde bliver udstillet i Nordjylland.

Udstillingen er kommet i mål takket være generøse bevillinger fra Spar Nord Fonden, Augustinusfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Nordea Fondens Lokalpulje.

Besøg Vendsyssel Historiske Museums hjemmeside HER.

 

Information

Projekttitel: Dødens Teater

Projektejer: Vendsyssel Historiske Museum

Støttet med: 100.000 kroner

Kontakt:
Kommunikationschef hos Spar Nord Fonden, Elisabeth Rosenbeck Viksnins, 25 27 04 38 / elisabeth@sparnordfonden.dk 

Om Spar Nord Fonden:
Spar Nord Fondens donationer skal komme et bredt udsnit af befolkningen til gode. Donationerne – der skal gavne og fornøje fællesskabet – gives til aktiviteter, der medvirker til udvikling og sammenhold i lokalsamfundet, kulturelle aktiviteter, sociale formål samt udvikling, der er med til at løse samfundsmæssige udfordringer. 

Spar Nord Fonden donerer årligt omkring 50 millioner kroner til at skabe et levende Danmark - både lokalt og nationalt.

 
 
 
 
Del siden