KundeCo.Sparnordfonden.Core.Models.DocumentTypes.Image?.Name
957 elever spiller finaleskak i Kolding
Nyhed 02. maj 2022
957 elever fra hele landet samles i Kolding fredag den 6. maj til Landsfinalen i Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag 2022. Eleverne møder nye venner og spiller hjernen stærk, når 46 skoler kæmper om at blive ’Årets Skakskole 2022’.

Landsfinalen er den festlige afslutning på Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag 2022, hvor 31.095 elever på 214 skoler spillede sig på vinterferie fredag den 10. februar.

 

Med Kolding Kommune som vært er det nu igen muligt at samles til den store Landsfinale, trykke modstanderens hånd, ønske god kamp og starte nye venskaber på tværs af almen- og specialelever.

Præmier og underholdning

Til Landsfinalen, der også er kendt som ”Den Store Hjernedyst”, mødes 957 elever på tværs af køn, kultur og klasser, når de skal skrabe point sammen til deres skole i dysten om titlen som ’Årets Skakskole’ og medaljer og præmier for 50.000 kr.

 

Efter de 7 skakkampe rundes dagen af med de kendte youtubere Mika & Tobias, der bl.a. for første gang nogensinde spiller skoleskaksangen ”Min dronning” live. Sangen blev udgivet under corona, og nu får 957 elever endelig chancen for at synge med.

 

Generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen glæder sig til den festlige Landsfinale:

At møde nye mennesker, se hinanden i øjnene og være sammen uden skærme, kan noget helt særligt. Sidst var til Landsfinalen var i 2019, så jeg glæder mig som et lille barn til en fantastisk dag med 900 unge, der rejser til Kolding for at spille hjernen stærk sammen.

 

Se Skoleskak.dk/skakdag for en liste med deltagende skoler.

 

Skolernes Skakdag og Landsfinalen 2022 arrangeres af Dansk Skoleskak og Kolding Kommune i samarbejde med Spar Nord Fonden og Det Obelske Familiefond.

 

Spar Nord Fonden har støttet Dansk Skoleskak de seneste 10 år.

 

Hvad Landsfinale i Skolernes Skakdag 2022
Hvor Sydbank Arena, Ambolten 2-6, 6000 Kolding
Hvornår Fredag den 6. maj kl. 10.00-15.15

 

 

OM DANSK SKOLESKAK

Dansk Skoleskak (DSS) arbejder for at styrke børn og unges faglige og sociale udvikling, så flere får et liv med læring og uddannelse. DSS er startet i 1960 af skoleledere, -lærere og -elever. 60.000 elever fra over 600 skoler er i dag aktive i skoleskak. DSS har den nationale kompetence inden for skoleskak og rådgiver kommuner og skoler i anvendelsen af skoleskak som systematisk læringsmetode, fx via det evidensbaserede læringskoncept, SKAK+MAT®, hvis læringseffekter for nylig er formidlet internationalt. DSS står bag Skolernes Skakdag®, Skoleskaklærer-uddannelsen® og Skakshoppen.dk, der forsyner skoler og elever med skakmaterialer og koncepter. Se mere på Skoleskak.dk.


Seneste nyheder