Donation fra Spar Nord Fonden skal gøre ØSTPAA festival banebrydende for unge med diagnoser
Efter et 2024 uden ØSTPAA melder festivalen nu sin tilbagekomst i 2025. Og med en stor økonomisk hestesko, vil eventet nu blive et foregangseksempel på, hvordan festivaler bedre kan favne psykisk udsatte unge.

Når ØSTPAA festival løber af stablen i Østermarie den 30. og 31. maj 2025, bliver det med endnu mere åbne arme.
Bornholms måske mest ambitiøse kulturfestival har startet og implementeret et banebrydende projekt, som skal danne grundlag for, hvordan festivaler, koncerter og gadefester i resten af landet bedre kan inkludere unge musikelskere med fx angst, autisme, stress og ADHD. ØSTPAA '25 vil afprøve en lang række særlige tiltag, som skal gøre festivalen mere tryg, rummelig og imødekommende for den del af befolkningen, som typisk ikke har nemt ved at være en del af festival- og koncertoplevelser.
Spar Nord Fonden har valgt at støtte næste års ØSTPAA festival med 200.000 kroner, fordi fonden kan se perspektivet i, at læringerne herfra kan bruges til at skabe en landsdækkende manual for diagnose-venlige events.
Det betyder, at en ny målgruppe af gæster her kan inkluderes i socialkulturelle events, og det vil vi i Spar Nord Fonden gerne støtte op om.
- Over 100.000 danske unge med diagnoser har ikke mulighed for at deltage i sociale og kulturelle events, fordi der ikke tages højde for deres behov. Det gælder fx indretningen af festivalpladser og måden der informeres og kommunikeres på. Alt det er indbygget i ØSTPAAs DNA – ikke mindst fordi arrangørgruppen selv har diagnoser. Det betyder, at en ny målgruppe af gæster her kan inkluderes i socialkulturelle events, og det vil vi i Spar Nord Fonden gerne støtte op om, fortæller direktør i Spar Nord Fonden Bo Uggerhøj.
ØSTPAA en kulturfestival er for alle.
ØSTPAA er en ”festival for nysgerrige” (som er eventets slogan) med musik, kunst, talks og mad og har tidligere haft navne som August Høyen, Jokeren, Bjarke Mogensen, Rane Willerslev og Danmarks Underholdningsorkester på programmet. Også i 2025 bliver ØSTPAA et spændende mix af mange genrer og overraskende oplevelser, som ikke findes andre steder, lover arrangørerne. Og at der nu bliver taget ekstra hensyn til udsatte unge er blot et ekstra vigtigt element i arrangementets DNA. Festivalens stifter Roald Bergmann forklarer:
- ØSTPAA en kulturfestival er for alle. Og fra nu af bliver det også lettere for gæster som mine egne teenagebørn at deltage. Mine unger på 14 og 17 år har altid fundet det vanskeligt at være med til ØSTPAA. De har begge autisme og synes det er uoverskueligt og skræmmende med mange mennesker, høj larm, nye lugte, uforudsigelig adfærd m.m. Derfor har det være mig magtpålæggende at gøre ØSTPAA til en festival som tilgodeser denne oversete gruppe af unge. Og med støtten fra Spar Nord Fonden kan vi nu gøre denne drøm til virkelighed. Og jeg tror bestemt at denne måde at gentænke inklusion i kulturevents på vil blive en standard for alle festivaler i fremtiden.
Den kommende tid skal arrangørgruppen i arbejdstøjet og finde flere meningsfulde samarbejdspartnere som kan hjælpe med at finde og udvikle de rigtige tiltag. Og lokale og nationale foreninger, grupper og organisationer inviteres til at hjælpe til.