Handel godkendt: Spar Nord Fonden sælger sine aktier i Spar Nord Bank
Nykredits købstilbud på samtlige aktier i Spar Nord Bank har nu fået de nødvendige godkendelser fra myndighederne. Dermed har Nykredit kontrol over mere end 80 procent af aktiekapitalen. En handel er således en realitet, og Spar Nord Fonden sælger alle sine aktier i banken til en samlet pris på fem milliarder kroner.

De sidste myndighedsgodkendelser af Nykredits købstilbud på Spar Nord Bank er nu på plads, og handlen kan dermed gennemføres.
Langt hovedparten af Spar Nord Banks aktionærer har accepteret tilbuddet; heriblandt Spar Nord Fonden, som nu sælger sine aktier i banken til en pris på 210,50 kroner per aktie. Fondens ejerandel har hidtil udgjort cirka 20 procent af banken.
Vi er glade for, at handlen nu er en realitet. Siden planerne om købstilbuddet blev meldt ud i december sidste år, har vi bakket op om handlen, idet vi kunne konstatere, at både Spar Nord Bank og Nykredit var interesseret i en konsolidering. Samtidig er det økonomisk attraktivt for fonden og dens fremtidige virke.
- Spar Nord Fondens formue bliver nu øget markant, og på sigt styrker det uddelingskraften betydeligt. Det stiller fonden et rigtig godt sted, ligesom det er en god nyhed for de mange støtteværdige projekter rundt omkring i landet, som vi uddeler til, tilføjer ham.
En formue til uddelinger i fremtiden
Formuen på fem milliarder kroner bliver investeret, så fonden i fremtiden har et afkast at dele ud af.
- Vi vil fortsat være en nordjysk baseret fond, der støtter i hele landet, og vil formentlig også i fremtiden uddele penge til projekter indenfor kultur, fritid og det sociale område.
- Nu ligger der en vigtig opgave foran os i forhold til at investere formuen intelligent, så vi sikrer os løbende afkast, som fonden i al fremtid kan dele ud af, lyder det afsluttende fra Michael Slavensky Dahl.
For yderligere information kontakt venligst:
Presseservice: Katrine Løvgaard, Spar Nord Fonden: Tlf.: 9215 1810, katrine@sparnordfonden.dk