Implementering af AI: Stor regional ulighed hægter danske SMV’er af

Udviklingen af kunstig intelligens (AI) har de seneste par år været på alles læber, mens fokus på selve udbredelsen af teknologien er langt mindre. Ny forskning viser nu en tydelig geografisk spredning i brugen af AI med store konsekvenser for danske virksomheder, hvor særligt SMV’er risikerer at blive hægtet helt af.

Udgivet 6. marts 2024| Ph.d. og postdoc |
Spar Nord Fonden
Illustration af menneske og teknologi

Geografisk udbredelse og implementering af teknologi blandt virksomheder har stor samfundsmæssig indvirkning. Alligevel er opmærksomheden blandt forskere og politikere i høj grad begrænset til selve opfindelsen – især når det handler om AI.

 

Men bliver udbredelsen glemt, har det stor betydning for de mange danske virksomheder, som ikke er placeret i storbyerne. Og meget tyder på, at det netop er tilfældet:

 

Det slår et forskningsprojekt nu fast, hvor en forsker fra Aalborg Universitet med støtte fra Spar Nord Fonden over en tre-årig periode har undersøgt, hvordan regionale forskelle påvirker spredningen af AI hos danske virksomheder, hvor der blandt andet zoomes ind på SMV’er. Svaret er her tydeligt: Danske virksomheders evne til at adoptere AI er ganske forskellig fra region til region, og det er ikke overraskende storbyerne, der ligger i front.

 

Det kan ifølge forsker Sigrid Jessen, som står bag ph.d.-projektet, have stor betydning for rigtig mange virksomheders evne til at udnytte deres økonomiske potentiale:

Vi har fra tidligere teknologiske revolutioner set, at ulig spredning i brug af teknologi bidrager til større forskel mellem land og by.

Sigrid Jessen, forsker

Hun fortsætter:

 

- og nu har vi så også belæg for at konkludere, at AI ikke er nogen undtagelse. Derfor er det afgørende, at vi som samfund forstår, at innovationsstrategier på det her område skal ske med hensyn til geografiske karakteristika. Ellers får vi ikke den nationaløkonomiske effekt af AI, der er potentiale for.

Manglende kompetencer er kun en del af årsagen

Sigrid Jessen påpeger, at AI samfundsvidenskabeligt er en svær størrelse at måle på. Derfor har hun i sin forskning benyttet tre forskellige tilgange, som alle peger i retning af samme konklusion:

 

- AI er en bred teknologi, som kan forstås på rigtig mange måder. Der er med andre ord ikke tale om én homogen størrelse, som er ens på tværs af anvendelser. Men det gør det ikke mindre vigtigt at forholde sig til udbredelsen, når vi som samfund skal etablere de bedste forudsætninger for – blandt andet i forhold til arbejdskraft og kompetencer – at indfri virksomhedernes vækstpotentiale.

 

- Samtidig kan vi ikke afgrænse udfordringerne til kun at handle om, for eksempel, uddannelsesniveau. Vores data viser, at der er flere forklaringer på den skæve regionale fordeling.

 

En del af forklaringen er, ifølge Sigrid Jessen, også, at der er tydelige forskelle i kulturelle barrierer på tværs af regioner. Det ses blandt andet i måden, hvorpå AI omtales i nyhedsbilleder:

 

- I storbyerne er tilgangen til AI langt mere nøgtern og konstruktiv, mens den udenfor storbyerne bærer præg af at være mere distanceret og sensationsbaseret. Forskningsprojektet påviser, at de tendenser har en selvforstærkende effekt og har betydning for de prioriteringer og investeringer, der bliver gjort i den enkelte virksomhed, siger hun.

Ikke alle skal falde for hypen

Det er filosof, forfatter og rådgiver med speciale i AI, Thomas Telving enig i:

 

- Det er svært ikke at blive revet med af den AI-hype, der præger erhvervslivet lige nu. Og ser man bredt på teknologien, tror jeg, at mange danske SMV’er kan effektivisere nogle af deres workflows med AI og robotics. Men det er også vigtigt, at teknologien ikke bliver en løsning på jagt efter et problem. Der skal være substans i det,” siger han.

 

Hans anbefaling er at gå nøgternt og analytisk til værks:

 

- Det er ikke længe siden, mange pegede på, at samme virksomhedssegment haltede på digitalisering. Nu er det så AI, vi ser på, og selvfølgelig skal virksomhederne tage det alvorligt. Men inden de begynder på implementering af nye løsninger, gør de klogt i først at se på deres processer og workflows og derpå vurdere, om noget kan gøres smartere, bedre og billigere med ny teknologi, siger Thomas Telving.

 

Det er filosof, forfatter og rådgiver med speciale i AI, Thomas Telving enig i:

Det er svært ikke at blive revet med af den AI-hype, der præger erhvervslivet lige nu.

Thomas Telving, filosof og forfatter

Han fortsætter:

 

- Og ser man bredt på teknologien, tror jeg, at mange danske SMV’er kan effektivisere nogle af deres workflows med AI og robotics. Men det er også vigtigt, at teknologien ikke bliver en løsning på jagt efter et problem. Der skal være substans i det,” siger han.

 

Hans anbefaling er at gå nøgternt og analytisk til værks:

 

- Det er ikke længe siden, mange pegede på, at samme virksomhedssegment haltede på digitalisering. Nu er det så AI, vi ser på, og selvfølgelig skal virksomhederne tage det alvorligt. Men inden de begynder på implementering af nye løsninger, gør de klogt i først at se på deres processer og workflows og derpå vurdere, om noget kan gøres smartere, bedre og billigere med ny teknologi, siger Thomas Telving.

Spar Nord Fonden har hvert år siden 2018 udbudt tre stipendier til forskere på danske universiteter som en del af sit ph.d./postdoc-program. Projektet ”Technological change and regional inequalities: Spatial diffusion of Artificial Intelligence across Danish regions” er støttet af Fonden med godt to millioner kroner.



Seneste nyheder