
Aarhus Jazz Festival
Aarhus Jazz Festival er en fast årlig tilbagevendende begivenhed, som fylder hele byen med musik. Helt siden 1989 har festivalen foldet sig ud som en af de største kulturbegivenheder i byen, som skaber liv og stemning midt på sommeren. Festivalen er afslappet og familievenlig og tiltrækker publikum i alle aldre.
Aarhus Jazz Festival strækker sig over otte dage fra lørdag til lørdag med mere end 350 koncerter på omkring 45 spillesteder i byen. Der er koncerter på torve, pladser, byens spillesteder, cafeer, museer og på nye pop-up steder rundt omkring i byen. Der er gratis entré til mange af koncerterne i dagtimerne.
Musikken er alsidig, og du kan finde alle slags jazz på festivalen fra hyggelige udendørs koncerter til eksperimenterende kunstneriske nybrud. Fra traditionel jazz, over børnejazz, frokostjazz og mainstream til klassisk møder jazz, avantgarde og verdensmusik. Der er både internationale stjerner, etablerede musikere og nye talenter på scenerne, og de kommer både fra Aarhus, Danmark og hele verden.
Aarhus Jazz Festival er den næststørste jazzfestival i Danmark og besøges af op mod 50.000 publikummer Det er den næstældste festival i Aarhus efter Aarhus Festuge.
Fakta
Fakta
Projektnavn
Aarhus Jazz Festival - børne og familiekoncerter
Projektejer
Aarhus Jazz Festival
Støttet med
20.000 kr.
Projektperiode
2024