
Brugernes FørerhundeOrdning
Formålet med projektet er at forebygge depression og angst samt mindske ensomhed og isolation for voksne blinde og svagsynede førerhundebrugere i hele Danmark. Dette ved at afholde en weekend for blinde og svagsynede samt frivillige, hvor der er fokus på samvær og fællesskab.
Blinde og svagsynede er en af de samfundsgrupper, der er allermest isolerede i Danmark og dermed i øget risiko for at udvikle depression og angst. Deres førerhund giver frihed, men den kan ikke mindske ensomheden og den manglende kontakt til andre mennesker. At førerhundebrugere fra hele Danmark får mulighed for at mødes i en weekend, med fokus på samvær og fællesskab i forening med frivillige, er med til at danne vigtige relationer og netværk for den enkelte førerhundebruger.
Førerhunden bliver facilitator for samværet, og det er således ikke den blinde eller svagsynede, og dennes udfordringer, selv, der er i fokus. Projektet søger således at øge den enkeltes selvtillid og selvværd i forhold til at indgå i sociale relationer og fællesskaber og derved bryde et liv med ensomhed og isolation og hjælpe med at forebygge, at vedkommendes livssituation ikke forværres.
Fakta
Fakta

