
Det Nationale Sorgcenter
Med støtte fra bl.a Spar Nord Fonden har Det Nationale Sorgcenter fået mulighed for uddele et brugbart og konkret materiale til daginstitutionspersonalet i 1100 daginstitutioner i Danmark. Det er en kuffert – kaldet Knirkekuffert - efter hovedpersonen i materialet.
Knirkekufferten introducerer de små børn for emnerne liv, død, tab, sorg på en måde, der er tilpasset børnenes udviklingstrin.
Kufferten kan både anvendes til en samlet børnegruppe eller til det enkelte barn, der har konkrete oplevelser med alvorlig sygdom eller død. Den kan desuden hjælpe børnene til bedre at forstå, hvordan andre – deres kammerater, søskende, mor og far – kan reagere, hvis de oplever sygdom eller død. Mange voksne holder sig tilbage for at gå ind i en samtale med børn om døden, fordi de er bange for at sige noget forkert eller pålægge det lille barn en frygt for døden. Der kan bl.a være med til at tabuisere døden. Børn kan komme til at arve den berøringsangst. Det kan blandt andet betyde, at de kan komme til at gå alene med tanker og følelser om liv og død.
Forskningen viser, at det øger børns robusthed tidligt at have et sprog for de tanker og følelser, der relaterer til emner, der berører eksistentielle emner og svære livsvilkår. Det giver bedre muligheder for at håndtere livsbegivenheder senere, der gør indtryk og som skal mestres.
Fakta
Fakta



