
Folkehuset Kolding
Jeg er gennem det forgangne halve år lykkedes med, at få flere udenfor fællesskaber og tilflyttere uden netværk sluset ind i Folkehusets etablerede fællesskaber. Det er jeg blevet optaget af, derfor ønsker jeg mere af det, der virker.
Vores forening har flere aktiviteter, der kan skabe grobund for forandring for den enkelte. Tidligere har vi ikke haft fokus på det opsøgende arbejde. Der er flere derude og ensomhed med deraf følgende isolation og mistrivsel er et voksende problem.
Jeg er selv uddannet socialpædagog og i dag på pension, derfor besidder jeg evnerne og muligheden for at støtte og vejlede mennesker ind i et fællesskab. En slags frivillig mentor eller fællesskabskoordinator, der skal være med til at gøre mennesker nye trygge.
Jeg vil fortsætte med, at kontakte mennesker udenfor fællesskaber i grupper for ensomme, Boblberg appen i Kolding området og lignende fysiske steder. Midlet er, at mødes med vedkommende og guide ham/hende ind i en af vores nuværende grupper: strik, hækle, mande, kultur, meditation og bevægelse. Eller sammen med vedkommende, at skabe et nyt fælles tredje under Folkehusets tag fx via workshop eller en ny dør. Vi har 100 døre princip og åbner gerne en, der passer. Jeg har dog erfaret, at det kræver en økonomisk indsprøjtning, at udføre dette opsøgende arbejde.
Flere af vores nuværende medlemmer har haft et udgangspunkt udenfor fællesskabet og trives nu i vores rammer. Vi har erfaring med, at er folk først indenfor har vi en så god stemning og rummelighed, at folk bliver. Folkehuset Kolding har plads til flere. Det er også muligt, at blive frivillig på sigt og være med til at facilitere og forme de gode tiltag.
Fakta
Fakta
Projektnavn
Mennesker udenfor f
Projektejer
Folkehuset Kolding
Støttet med
9.180 kr.
Projektperiode
2024 - 2025