10 til Forskel

Spar Nord Fonden støtter hvert år hundredvis af lokale fællesskaber inden for kultur, social og fritid. Med 10 til Forskel stiller Spar Nord Fonden hver måned 10.000 kroner på højkant til jeres lokale projekt. Og som noget helt nyt, kan I også vinde 5.000 kroner. Upload jeres video i dag. Stem. Og gør en forskel.

Afstemningen for januar slutter om

15 dage31. januar 2025 kl. 11:00 AM


Stem på din favorit

377

stemmer

Efterskolen Alterna

Rejse til Afrika
Vi arbejder for en bedre fremtid, hvor alle føler sig hørt, set og værdsat. Vær med til at forme en rejse, der bringer os tættere sammen, og lad os tage de næste skridt mod en mere inkluderende og stærk fællesskab.

545

stemmer

Just Dance Studios Holstebro

Støt elitedanserne Carl og Mathilde.
Carl er 13 år og bor i Holstebro og Mathilde er 12 år og bor i Brande, sammen danser de elitedans indenfor disciplinerne standard og latin og konkurrerer både nationalt og internationalt. De er meget hårdt arbejdende og passionerede omkring dansen. Til april i år skal de deltage i verdens største og ældste turnering i Blackpool, hvor parret kan måle sig med de allerbedste i verden. Parret søger derfor støtte til at rejse til Blackpool i England og vi håber meget I vil give dem jeres stemme.

601

stemmer

Copenhagen cheerleaders

CC Unity til USA
Cheerleading er mere end akrobatik – det handler om fællesskab og viljestyrke. Vores hold, Unity fra Copenhagen Cheerleaders, er Danmarks mestre og inviteret til Klub-VM i Orlando. Det er en ære, men deltagelsen kræver store ressourcer. For at alle kan deltage søger vi støtte til at dække udgifter. Med jeres hjælp kan vi gøre drømmen til virkelighed og repræsentere Danmark på den store scene.

46

stemmer

Nibe Boldklub

Fællestur for U15 piger og drenge til fodboldcup i Holland
U15 piger og drenge fra Nibe Boldklub arrangerer en fællestur til HollandCup i Almere i påsken 2025. Vi laver turen sammen for at styrke fællesskabet på tværs af årgangen, og har brug for jeres stemme, så vi kan lave en ekstra god tur.

69

stemmer

Hårlev BK

Hårlev BK U13 Piger - Gøteborg CUP
Vi er en lille klub på stevns , hvis U13 pigerne gerne vil til Gøteborg CUP, for at styrke fælleskabet endnu mere samt give pigerne en masse uforglemmelige oplevelser sammen. Stem på os, så vi kan kan komme afsted og få en fed tur sammen.

4

stemmer

Tommerup Motocross klub

Tommerup motocross talentudvikling
Stem på Tommerup Motocross Klub! 🏁 Hjælp os med at sikre, at vores kørere kan få den bedste træning og udvikling. Vi mangler ressourcer til de rigtige værktøjer og en uddannet træner, som kan løfte klubben til det næste niveau. Hvorfor stemme på os? Vi skaber en sjov og lærerig oplevelse for både børn og voksne. Vi arbejder for at skabe et trygt og motiverende træningsmiljø for alle vores medlemmer. En uddannet træner vil give vores medlemmer bedre sikkerhed og tekniske færdigheder.

7

stemmer

Herning Gymnasium

Tanzania studietur
I skal stemme på os, fordi vi er 30 søde piger fra herning gymnasium, som ønsker at komme til tanzania, men vi mangler nogle penge. I tanzania skal vi lære om kulturen, maden og sproget.

7

stemmer

Fortuna Hjørring

En passioneret gruppe unge pige fodboldspillere
Vi er en flok pige fodboldspillere der drømmer om at nå vores mål og inspirere andre piger til at gøre det samme. Ved at investere i pigefodbold investerer vi i fremtiden. Fodbold er mere end bare en sport, det handler om sammenhold, venskaber og at lære livsvigtige færdigheder.


Om 10 til Forskel

10 til Forskel er sat i verden for at hylde de lokale initiativer og sørge for at sætte fokus på de projekter, der gør en forskel for mennesker i lokalsamfundet. Bag 10 til Forskel står Spar Nord Fonden, der siden 2012 og hver måned har givet 10.000 kroner til gode ideer, som personer eller fællesskaber i Danmark har udviklet og selv lagt masser af kræfter i. Initiativer, som blev vindere, fordi initiativtagerne har formået at engagere netværk og lokalsamfund i muligheden for støtte.

 

Spar Nord Fondens hensigt og mål med 10 til Forskel er at bidrage til at selv små projekter kan opstå til glæde for fællesskabet i lokalsamfundet - og gøre en stor forskel.

 

Gennem årene har vi set, at 10 til Forskel faktisk kan glæde dobbelt. Først med mange grineflip og fælles flid, når den lille video skal optages - og senere igen, hvis man også bliver månedens vinder af 10.000 kroner.

Nyt koncept: 5 for Fællesskabet

5 for Fællesskabet er endnu en mulighed for at vinde penge til foreningen. Fremover vil der være to vindere af månedens konkurrence. Det projekt, der indsamler flest stemmer, vinder 10.000 kroner, og det projekt, der ender på femtepladsen, når konkurrencen er slut, vinder 5.000 kroner. Hvis man vinder 5.000 kroner, får man lov til at fortsætte jagten på førstepladsen i næste måned igen.

Retningslinjer for 10 til Forskel: Hvem kan deltage?

Spar Nord Fonden opfordrer lokale ildsjæle fra fritidsklubber, foreninger, skoler, børnehaver, kulturelle institutioner m.v. til at uploade deres gode projekter til konkurrencen.



Tips og Tricks

  1. Sørg for at lave videoen i bredformat 16:9, da videoen vil blive vist i dette format på hjemmesiden. 
  2. Det er en god idé at lave et manuskript, inden I begynder at optage. Find frem til jeres vigtigste budskaber, og hvilke oplysninger det er vigtigt at få fortalt.
  3. Brug et enkelt og letforståeligt sprog, så trænger jeres projekt igennem hos flest mulige seere.
  4. Der er ofte større oplevelser i billeder end i ord. Så vis, hvad I kan, samtidig med I fortæller om projektet.
  5. Sørg for, at lyden er god og tydelig. Pas på ikke at få for meget baggrundsstøj. Tal tæt ved og i retning af mikrofonen, så jeres budskab går tydeligt igennem.
  6. Vær opmærksom på lyset. Sørg for, at det er personen, genstanden eller stedet, du filmer, der er oplyst. Det kan desuden være svært at filme op mod solen.
  7. Navngivningen af jeres indslag er vigtig. Find en overskrift, der er dækkende og fængende – så er det lettere at henvise til filmen for de personer, I ønsker skal dele videoen. Det giver flere stemmer.

 

God fornøjelse med optagelserne!



Deltag i 10 til Forskel